Om os


Om os

Den lille modebutik – med det store udvalg
– i ❤️ af Juelsminde

Butikken FRU f ligger i hjertet af Juelsminde – på byens hovedgade, Odelsgade. Her har vi ligget siden d. 14. november 2014. En lille overskuelig butik, hvor service kommer i første række, med tøj til piger i alle aldre – størrelse 34-46.

I ❤ af Juelsminde

 

 

Jeg, Annette Frederiksen – derfra navnet FRU f. , havde længe drømt om, at åbne min egen butik. Juelsminde byder på mange indkøbsmuligheder for kvinder, men jeg syntes, at der manglede en butik med modetøj til en fornuftig pris. Jeg tog kontakt til Fransa. Fransa kan det hele – blev etableret i 1968, og kan levere alt fra fodtøj til overtøj. Fransa designer tøj til kvinden, der sætter pris på at være velklædt både på jobbet og i fritiden. Kollektionerne er først og fremmest feminine; hos Fransa er det fulde fokus på trend, pasform, kvalitet og ikke mindst en fornuftig pris.


Lille butik - Stort udvalg

Culture har også været med fra starten. Culture designer til den moderne kvinde, der elsker prints og trendy detaljer på skjorter, kjoler, bluser, t-shirts og bukser. Brandet henvender sig til en bred gruppe af kvinder der værdsætter det enkle snit på klassiske basisvarer krydret med tidens største trends.

ONE TWO – er et ekspres mærke, som leverer nye kollektioner, hver anden måned. Deres styles passer perfekt til de andre mærker i butikken….. og igen fornuftige priser ;-)

I butikken finder du også dansk designede smykker i ægte sterlingsølv fra Aqua Dulce Smykker. Tørklæder og bælter fra Lisbeth Merrild og strømper fra Decoy.

Vi glæder os til at se dig i butikken. Finder du noget her på hjemmesiden, der interesserer dig – så sender vi meget gerne. Send os en besked med Stylenr. og størrelse – så kontrollerer vi om varen er på lager – og får pakken afsted til dig.

Velkommen hos FRU f – i butikken i Juelsminde og på vores hjemmeside.

Lille butik - Stort udvalg
FRU F

Se produkter fra vores brands

Vores udvalg

© 2018 ALL RIGHTS RESERVED |